Rundt om Bledsøen

Jeg håbede på, at der kom ophold i regnvejret i dag, men det skete ikke rigtig. Det er imidlertid for ærgerligt bare at sidde på hotelværelset i et område som dette, så selvom gåture i regnvejr normalt ikke er min kop te, overvandt trangen til oplevelser alligevel modviljen mod det fugtige vejr 🙂

Til alt held var der næsten ingen vind, og da regnfaldet heller ikke var specielt heftigt det første lange stykke tid på turen, endte det faktisk med at blive helt behageligt under omstændighederne.

Selvfølgelig tager alting sig altid meget bedre ud i solrigt vejr, og selvom jeg er godt tilfreds med turen i dag, glæder jeg mig nu alligevel til at se det hele i et klarere lys engang i næste uge, hvor det ser ud til at klare op hernede. På grund af vejrligets indflydelse på underlaget har jeg på samme måde udskudt nogle planlagte afstikkerture langs søen til udsigtspunkter i højden til det engang bliver paraplyfrit vejr. Jeg nøjedes derfor med den nemme promenadetur på 6 km rundt om søen i dag.

I kan se billeder fra dagens rundtur ved at klikke her.

I morgen ser ud til, vejret igen bliver regnfyldt eller som minimum i hvert fald omskifteligt. Jeg tror derfor, jeg vil besøge 1 eller 2 byer i det nærliggende område, hvis busserne stadig kører dertil efter den seneste tids regnfald. Fra mandag håber og tror jeg på at kunne påbegynde de vandreture, jeg oprindeligt havde sat mig for.

One thought on “Rundt om Bledsøen

  1. Hej. Fantastisk natur omkring dig. Vi håber vejrliget bedres, så du kan se slot, skønne udsigter og sejle en tur på søen. Tak for de fine fotos og video. Vi ser frem til det hver dag. Hav det rigtig godt. Kh far og mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...