Radovljica og Bled

I dag overraskede vejret ved at vise sig fra sin pæne og endda solrige side indtil sidst på dagen, hvor der igen kom en smule dryp. Det betød, at jeg kunne besøge en af nabobyerne uden at rende rundt med hævet paraply hele tiden. Dejligt.

Jeg valgte at besøge Radovljica, der har en gammel velbevaret middelalderbymidte, der var hyggelig at traske rundt i og udforske et par timers tid.

Derefter tog jeg tilbage til Bled og luntede lidt videre der i dele af byen, jeg ikke havde besøgt endnu. Det er såmænd også en ganske hyggelig by, der har andet end blot søen at byde på. Det var også rigtig dejligt at se både by og sø badet i sollys i stedet for gennem regndråber 🙂

Mod aften skyede det igen mere til, og der begyndte at falde lidt regn igen. Jeg havde dog været forudseende og bestilt bord hos en nærliggende anmelderrost restaurant ved navn Den Gamle Kælder, som ellers er godt sat til i disse dage. Her fik jeg valuta for pengene og en rigtig fin kulinarisk oplevelse.

I kan se billeder fra dagen i dag ved at klikke her.

I morgen håber jeg det gode vejr varer ved, for der har jeg planlagt en dagsudflugt til en anden sø i området – nemlig Bohinj-søen, som også skulle være værd at udforske.

One thought on “Radovljica og Bled

  1. Så er vejret fint i
    Bled igen. Meget fine billeder fra dagens oplevelser. Hvor er der mange blomster rundt omkring. Det er virkelig en flot egn. Lola var her et smut i går, hyggeligt. Hav endnu en fin dag dernede sydpå. Kh far og mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...